10 gode seo råd – råd 2: Nyt indhold
SEO råd – vi alle kan seo optimere vores sider
Cold cash er noget vi alle forstår. Over 80 % af alle konverteringer starter på google. Tyg lige lidt på det tal. Det er rigtig mange. Derfor er det ret vigtigt, at dit site bliver vist på google. Det kan du selv hjælpe godt på vej ved at tage dig nogle forholdsregler. Artiklens fokus vil ligge på nyt indhold og vigtigheden af dette.
Lav en regel for hvor ofte der skal nyt indhold
Som overskriften lægger op til her, så er det den nemmeste måde at gøre det på. Læg dig en plan for, hvad det skal indeholde, hvornår det skal lægges op og hvornår du skal skrive det. På den måde sikrer du dig selv en struktur, og det gør det lettere at holde planen. Google har en bot - altså en algoritme, som går ind og læser din side i gennem og ser, om du har fået nyt indhold. Den læser alle siderne igennem på dit site! Finder den ikke noget nyt siden sidste gang den var der, så vil den give dig minus point.
Hvor tit skal jeg lave nyt indhold?
Det er meget svært at svare på. Det afhænger bl.a. hvordan konkurrencen er på det marked du er på, og hvad du vil med din side. Det kan være en gang om måneden, en gang om ugen eller sågar en gang om dagen. Det hele handler om, at du sørger for, at det kommer kontinuerligt. Hvis du kan se dine besøgstal stiger, så er det selvfølgelig en god idé også at lave nyt indhold oftere.
Hvilken slags indhold skal jeg så lave?
Det er selvfølgelig svært at svare på også, men en god tommelfingerregel ville være, at du skriver noget, som er relevant for din side. Jeg benytter ofte idéen om, at hvis jeg selv ville læse det, så er der sikkert også andre der gerne vil. Jeg anbefaler også at skrive i afsnit, sådan at det er lettere at læse. Dette er dog ikke noget, som har den store betydning for SEO optimering, dog er det bare godt for mennesker.
Hvor ofte kommer google forbi min side og tjekker?
Google kommer sjældnere forbi i begyndelsen, men kommer oftere, når den opdager der er trafik og aktivitet. Den kommer måske kun et par gange det første halve år. Finder den så ud af, at der er sket en masse, så vil den sige til sig selv, at den skal komme oftere. Så kommer den måske en gang om måneden. Finder den stadig ud af, at der er en masse nyt indhold, så vil den igen komme oftere. Hver gang googles bot beslutter sig for at komme oftere, så har din side fået bonus point og dermed er blevet rangeret højere. Så du skal håbe på, at google kommer forbi dig meget ofte.
Hvor meget skal jeg så skrive hver gang?
Går man blot et par tilbage, så var der dengang nogle retningslinjer der sagde, at hvis man skrev mellem 200-300 ord pr. indlæg, så ville du rangere godt. Sådan er det dog ikke helt i dag. Intensiteten blandt sider der benytter SEO er steget gevaldigt, hvorfor der nu kræves mere. Derfor vil min anbefaling gå på, at dine indlæg gerne skal indeholde mere end 500 ord. Derudover vil jeg anbefale dig, at holde dig til samme overordnet emne, da én artikel ikke gør, at du rangerer højt på et bestemt søgeord. Der skal gerne mange artikler til, sådan at din side bliver set som en ekspert side. Dette koster selvfølgelig en masse tid, men det skulle gerne give noget afkast på et senere tidspunkt.
Fik du ikke læst mit indlæg omkring søgeord? Frygt ikke - du kan blot klikke her